- Om alt det, der betyder noget

Angsten for kræft – dansen med brystkræft II.

Angsten for kræft – dansen med brystkræft II.

Af Camilla Munksgaard.

 

Hvis du har læst med her på bloggen i noget tid, så ved du måske, at jeg i november 2019 blev opereret for brystkræft.

Lige efter at jeg var blevet opereret og havde fået fjernet det ene bryst, hvor der var kræft, var jeg meget glad og lettet. Jeg følte mig befriet. Befriet for kræften.

Det var nogle gode dage, da jeg kom hjem fra hospitalet, selvom jeg skulle kæmpe med kvindelighed og det at føle mig som kvinden Camilla. Svaret på operationen skulle jeg have 14 dage senere på Herlev Hospital på brystkirurgisk afdeling, så indtil da handlede det udelukkende om at finde mig selv i min nye krop. Og da det jo naturligvis var ømt , så var det ikke svært at lade det fysiske (og kvindelige) fylde.

Efter operationen.

Når man får fjernet sit bryst, bliver brystvævet efterfølgende analyseret. Det viste sig, at jeg udover de små kræftknuder også havde forstadier til kræft (hvilket ikke er kræft). Men heldigvis var der ingen spredning til lymferne og på grund af kræftknudernes (lille) størrelse og nogle forskellige faktorer omkring kræfttypen, skulle jeg heller ikke have kemoterapi. Men jeg skulle have antiøstrogener i 10 år (Tamoxifen). Du kan læse mere om den behandling man får, når man har fået konstateret brystkræft her https://www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/behandling-brystkraeft/

 
Angsten for at brystkræften kommer igen.

I virkeligheden var det jo ”gode” beskeder. Og alt det var jeg da også MEGA glad for. Men… men som du måske har læst i min anden artikel ”Dansen med brystkræft” se her https://camillasworld.dk/dansen-med-brystkraeft/, så var mit brystvæv jo meget svært gennemskueligt. Og brystkræften kunne nemt gemme sig.  Mit hoved, mine følelser, mine tanker, min krop – hele verden snurrede rundt og rundt… De tanker og følelser, der ramte mig, kunne jeg ikke gemme mig for. Jeg kunne heller ikke få dem til at gå væk.

Hvad med det andet bryst? Jeg var SÅ bange for, hvad der gemte sig i det bryst. Brystkræften havde gemt sig godt i det bryst, der var blevet fjernet. Den første læge, der undersøgte mig, sagde jo, der intet var. Jeg måtte selv fortælle ham, hvor han skulle bruge ultralyden. Og alligevel viste det sig senere, at han havde overset noget (mere). Og så var jeg igennem adskillige efterfølgende MR scaninger, mere ultralyd etc både før og efter operationen.

Det er vigtigt at fejre livet. Og nyde livet. Det gjorde vi på denne dag i oktober 2020. Her er vi på vej til bryllup. Min skønne bonussøn og hans skønne kæreste skulle giftes. ❤️❤️ Det var en vidunderlig dag i kærlighedens tegn.
 
Angsten i begyndelsen.

Den angst, jeg havde i begyndelsen, var lammende (indtil jeg fik fjernet det andet bryst). Den styrede mit liv. Fx forstod jeg ofte ikke, hvad nogen sagde til mig – altså i almindelige dagligdags samtaler.  Angsten styrede mit liv og forhindrede mig på en måde også i at leve livet.

Jeg vil LEVE livet og være mor for mine børn, kone til Peter og grine og græde og frydes over denne verden. Og jeg vil blive gammel med Peter og nyde at se mine voksne børn og være sammen med mine venner.

Angsten kender ikke til fornuft. Eller den kan i hvert fald kun midlertidigt blive talt til fornuft. Min angst for kræft har sine egne snoede veje. Den er som vand – den skal nok finde vej. Angsten for kræft er virkelig en HÅRD NYSER, og krævede af mig, at jeg mobiliserede alle kræfter. Men jeg er blevet stærkere. Jeg har lært angsten at kende. Og jeg er blevet meget bedre til at tøjle angsten.

 
 
Mad og motion.

I dag gør jeg meget for ikke at få kræft igen og for at tøjle angsten for kræften.

Jeg har lagt mine kostvaner om – jeg spiser hovedsagligt antiinflammatorisk. Og så har jeg lidt ekstra fokus på nogle fødevarer bl.a. kål, grøn te, ingefær og gurkemeje. Jeg spiser helst kål af en eller anden slags næsten hver dag. Kål er også antiinflammatorisk. Kål er bare rigtigt godt mod kræft.

Motionsdelen er: jeg ror på vores romaskine, som vi fik i Corona-foråret 2020 (se link om motion på romaskinen her i Corona-tiden her https://camillasworld.dk/corona-blues/ og jeg løber og laver yoga.

Motion er rigtigt vigtigt mod brystkræft! Pulsen skal op! Motion er jo i øvrigt vigtigt også mod andre kræfttyper.

Forpligtelsen til motion.

Jeg har nu meldt mig til udendørs motion to gange om ugen. Jeg ville egentligt vente med at tilmelde mig ny motion til EFTER sidste operation. Men jeg vil ikke vente længere. Jeg har behov for at komme igang igen. Den ene gang med fokus på løb, den anden time har lidt mere fokus på styrke. Og jeg GLÆDER MIG SÅ MEGET. Jeg venter på den sidste del af brystrekonstruktionen. Men jeg har alligevel meldt mig til denne motion. Jeg troede egentligt, at jeg skulle have haft operationen omkring nu (i skrivende stund november 2020) iflg. sidste samtale med en sygeplejerske på Herlev Hospital i juli måned. Men da jeg ringede til Plastikkirurgisk Afdeling på Herlev i denne uge, så viste det sig, at de havde glemt at indkalde mig…  Jeg skulle have været til check efter tre måneder og så blive skrevet op til operationen. Ja, når man er i det store Hospitalssystem, så skal man være meget opmærksom selv. Både på sin krop og den behandling man får. Man skal være på dupperne, i det store hospitalssystem, selvom man er patient.

Udover at motion er vigtigt for at forebygge kræft, så har min krop behov for motion generelt, som vores kroppe jo har. Men motion spiller også en rolle for min mentale tilstand. Når jeg motionerer, tænker jeg bare mere positivt. Det er, som om jeg skifter briller, jeg ser ganske enkelt verden i et lysere lys.

Angsten for kræft. Dansen med brystkræft II
Smuk som livet.
 
Alternativ behandling.

I øvrigt så har jeg også gjort meget andet, fx har jeg tyet en del til den alternative verden. Fx tager jeg idag hømopatiske dråber. Nej, jeg ved godt lægerne vender det hvide ud af øjnene og siger ”Vorherre bevares”. Og griner. Men det gør jeg altså. Jeg tror på, der er mere mellem himmel og jord. Og jeg vil gå meget langt for ikke at få kræft igen. Og om ikke andet, ja, så er der måske noget placebo-effekt.

Tankesættet.

Som du allerede har læst ovenover, så er tankesættet en afgørende med- eller modspiller for angsten for kræft.  Jeg synes heldigvis generelt, at jeg er blevet meget stærkere og meget bedre til at håndtere angsten for kræften. Men det er ikke kommet af sig selv.

Angsten kan komme snigende på de mærkeligste tidspunkter.

Fx så jeg forleden dag på Facebook en overskrift om en mor på 52 år og mor til 4 børn, der har fået uhelbredelig kræft, men ”systemet” vil ikke betale for at hun får livsforlængende medicin. Udover at jeg blev oprørt på hendes vegne, så følte jeg så sandelig også stikket i mit eget hjerte.

Men angsten kan også nogle gange komme snigende, når der sker noget virkelig dejligt. Fx havde vi en virkelig dejlig familiedag, hvor vi både var på cykeltur og hjemme og hyggede hele dagen for et par uger siden. Og dér midt i alt det sjove på vej til Dyrehaven kom angsten snigende. Hvorfor? Jeg ved det ikke. Men heldigvis kunne jeg dér så bruge min taknemmelighedsstrategi. Jeg kastede bolden op igen og mindede mig selv om, at jeg havde grund til at være taknemmelig. Grundene til at være taknemmelig  var bl.a.:  en super dejlig familiedag fyldt med oplevelser og sjov sammen med mine skønne drenge og mand. Du kan læse mit indlæg om taknemmelighed her https://camillasworld.dk/taknemmelighed/

Jeg har også stadig lidt svært ved at ”stole på min krop”. Og ethvert signal fra kroppen kan meget hurtigt sætte mange tanker og følelser i gang. En lille smule ondt i maven, der ikke stopper efter et par timer kan føre til at angsten for kræft kommer snigende… Men jeg er blevet rigtigt meget bedre til at håndtere angsten hurtigt, efter at jeg fik fjernet det andet bryst. Jeg vil gå så langt som til at sige, at det er et helt andet liv for mig, hvor jeg føler, jeg har fået livet igen. For angsten var så lammende, at jeg ikke rigtigt følte, jeg kunne leve mit liv. Det gør jeg nu.

De vigtigste komponenter for tankesættet er meditation, mindfulness, yoga, motion og så naturligvis samværet med familie og venner.

Når angsten kommer snigende, er min umiddelbare reaktion oftest at sige ”skidt pyt, Camilla, det er ikke noget”. Men når den sætning ikke virker, gælder det om at skabe ro og klarhed – og det gør lidt ekstra meditation som regel og en snak med Peter eller vennerne.

Min krop har sendt mig en besked.

Da jeg fik brystkræft, opdagede jeg, hvor skrøbeligt livet kan være. Vi ved jo godt, vi alle skal dø en dag, men når man får en besked om, at den dag muligvis er meget tæt på, så ser man helt anderledes på næsten alt. Ting, jeg syntes, var vigtige før, blev fuldstændig ligegyldige eller til detaljer. Fx blev samværet med mine drenge meget vigtigere, end om vi på en given dag fik snakket om, at man skal huske at rydde op efter sig selv. I den dagligdags trummerum er oprydning jo noget børn skal arbejde med, for det er jo noget der er vigtigt at kunne som ungt menneske og voksen.

I dag, ca et år efter at jeg blev opereret for brystkræft, bærer jeg stadig med mig påmindelsen om, at livet kan være skrøbeligt. Jeg prioriterer, hvad jeg gør, og hvad jeg retter min energi imod. Det næste lyder måske lidt mærkeligt. Men jeg har valgt at se brystkræften som min krops besked til mig om, at der er nogle ting jeg har fået chancen for at lave om på fx stress-niveau og håndtering af dette. Allerede inden jeg fik brystkræft havde jeg iværksat nogle af de ting, jeg lægger vægt på i dag, fx meditation og mindfulness.

Jeg vil ikke have en mærkat siddende i panden ”Jeg har haft brystkræft”.  Jeg vil derimod have en label i panden, der siger:  ”Jeg lever livet fuldt ud og jeg gør det på bedste vis for min krop, min sjæl og mit hjerte”.

Jeg ved fra nogle af de kvinder, jeg har talt med, der selv har haft brystkræft, at det at tiden går uden tilbagefald, betyder meget for angsten for kræft.  Angsten kommer til at fylde mindre og mindre, som tiden går. Men selvfølgelig kan den opstå i nogle situationer, og den kommer som regel inden et check.

Jeg er stadig på vej.

Mange af de ting, jeg gør nu, efter at jeg er blevet rask, var ting jeg allerede var i gang med eller var påbegyndt, inden jeg fik konstateret brystkræft. Noget af det tænker jeg ikke mere over. Det er blevet til vaner. Og det er sådan, det skal være. Så det der bliver tilbage kun bliver at nyde at leve livet med mine skønne drenge og mand og familie og venner og grine og få de gode snakke og vidunderlige oplevelser igen. Jeg venter kun på, vi alle er blevet vaccineret for Corona, så vi kan komme i gang med livet igen.

Facebook.

Som noget af det, der virkelig har hjulpet mig til også at tøjle angsten og forstå mig selv og mine reaktioner, skal også nævnes Facebook. Jeg har haft rigtig meget glæde af to Facebookgrupper, en gruppe for kvinder med brystkræft, og en gruppe for kvinder med brystkræft, der har fravalgt eller overvejer at fravælge anti-østrogenbehandling. De er kun til kvinder, og kun kvinder med brystkræft, ikke pårørende.

Jeg har gang på gang fundet svar på alverdens spørgsmål og lært om de mange forskellige måder, kvinder kan tackle denne livsudfordring på.

Herinde deler kvinderne alt muligt – spørgsmål, tanker, oplevelser. Jeg er blevet meget klogere på mig selv og mit brystkræftforløb, fordi jeg har været/er derinde. Der er virkelig rigtig mange ting, som har været helt uundværligt for mig at lære om. Det har både været helt praktiske ting ift behandling, ar, fysiske reaktioner, brystproteser etc og så de lidt mere ”flyvske” ting, såsom angst.

Jeg bliver gang på gang imponeret over disse super seje og skønne kvinder, der i livets sejeste modvind, kæmper med alt, hvad de kan. Og deler kampene, udfordringerne og glæderne med hinanden. Herinde har jeg også fået kontakt til nogle kvinder, som har hjulpet mig helt utroligt meget på min egen vej til at komme videre efter brystkræften. De har hjulpet mig på meget forskellig vis. De har hjulpet mig videre til at styrke min krop, til at finde styrken til troen på livet og det gode, og evnen til at lægge ting, mønstre og tanker bag mig, som det er vigtigt at slippe for at komme videre på livets skønne vej .

Ny Ultralydsscanning pga. smerter og små knudrede ”ting” ved arret.

I denne uge har jeg været på onkologisk afdeling i forbindelse med check-up på Tamoxifen. Det blev jeg nu ikke mere afklaret af. Men jeg aftalte med lægen, at jeg skulle tage en beslutning inden nytår. Der var jo gået et helt år, synes hun. Og allerede et helt år, hvor jeg ikke var beskyttet af Tamoxifen. OK. Hun har ret. Jeg bliver nødt til at tage en beslutning.

Og samtidig har jeg haft ondt omkring arret på det bryst de sidste tre uger i det bryst, hvor jeg havde kræft. Og ja, der er nogle små knudrede ”ting”.  Så nu venter jeg på at blive indkaldt til en ultralydsundersøgelse indenfor de næste 14 dage.

Og hvordan går det så med angsten? Jeg er faktisk ret imponeret over mig selv. Jeg synes selv, det går meget godt. Ja, jeg er lidt bange. Ja, mine tanker og følelser bliver af og til overtaget af angsten. Men jeg kan også tøjle den det meste af tiden! Hvor utroligt det end lyder i mine ører – for tro mig, det er utroligt. Der er dog kun gået 3-4 dage siden samtalen på onkologisk afdeling, så angsten kan nå at få sit krampagtige tag i mig endnu. Jeg ved godt, at når jeg nærmer mig den reelle undersøgelse, så bliver jeg sikkert rigtigt bange igen. Men, hvem ville ikke blive det?

Det er svært at danse med kræft. Og dansen varer længe.

Opdatering.

Så kom dagen. Hvor jeg skulle ultralyd scannes. Var jeg angst dagene inden? Jeg tænkte faktisk ikke meget over det. Ja, en lille smule – men kun en lille smule!! Og på selve dagen var jeg selvfølgelig anspændt. Peter tog med mig. Der var INTET. Jeps. Bare lidt arvæv.

De ting, jeg gør, virker på min angst for kræft. Og alene det giver mig en større livskvalitet, imens jeg lever mit liv.

Læg meget gerne din kommentar her nederst på siden 🙂

VELKOMMEN TIL Camillas World

Vi er alle unikke og fantastiske og skønne kvinder.  

På Camillasworld.dk, lever vi i det farverige kvindeliv 40+ og beskæftiger os med alt det vigtige i livet. Følg med og få nye vinkler på livet, og forståelse og find inspiration til et endnu bedre liv for dig.

/Camilla

    Har du en kommentar?

    Mere til dig