- Om alt det, der betyder noget

Boganmeldelse “Træernes hemmelige liv” af Peter Wohlleben

Boganmeldelse ”Træernes hemmelige liv” af Peter Wohlleben.
Skrevet af Camilla Munksgaard

Peter Wohlleben er skovfoged I Eifel-bjergene i den sydvestlige del af Tyskland, hvor han arbejder på at bringe urskoven tilbage. I ”Træernes hemmelige liv” åbner Peter Wohlleben op for en verden af magi for dig, der kan lide at gå i skoven.

“Træernes hemmelige liv” er overraskende læsning om skovens smukke træer.

Træerne er ikke bare træer, der kæmper om pladsen i skoven og hiver vand op til sig selv. Træerne kan kommunikere med hinanden på flere måder, de er som gode venner, der støtter hinanden. De hjælper deres børn, de kan endda formentlig mærke smerte, de har forskellige personligheder og har sågar en form for tidsfornemmelse.

Lyder det sært? Så læs endelig videre… De ting, som Peter Wohlleben fortæller os om, giver faktisk rigtig god mening.
Her kommer et lille udpluk fra nogle af kapitlerne fra “Træernes hemmelige liv”,

"Træernes hemmelige liv" af Peter Wohlleben.

Venskaber.

Forskere fra Harzen har fundet frem til, at de fleste træer af en bestemt art i et bestemt område er forbundet med hinanden via træernes rodnet.

Iflg. Peter Wohlleben opfører træerne sig som gode venner. Når et træ er i nød og mangler næringsstoffer, så hjælper vennerne. Træerne deler ud af næringsstofferne til det nødlidende træ. Skoven er altså i virkeligheden en slags superorganisme. Samspillet mellem de enkelte træer er så tæt, at det enkelte træ nærmest fungerer som en del af en større organisme (fx ligesom bikuberne).

Men hvorfor deler de egentlig deres næring med de andre artsfæller og hjælper derved samtidig deres konkurrenter? Iflg. Peter Wohlleben er forklaringen ganske enkel. Når træerne står sammen, er de stærkere. Et enkelt træ er ikke en skov og står ganske ubeskyttet i vind og vejr. Men tilsammen danner træerne et økosystem, der fx afbøder de værste kuldeudsving og oplagrer vand.

Fællesskabet må for enhver pris opretholdes. Hvis alle træerne kun sørgede for sig selv, ville nogle dø unge og der ville komme huller i løvhænget. Så ville træerne lettere kunne vælte i en storm, og hullerne i løvhænget ville medføre, at jordbunden om sommeren ville udtørre.

Hvert træ har altså en betydning for fællesskabet. Undtaget herfra er dog træerne i de menneskeskabte plantager. Disse træer opfører sig mere som ”gadebørn” (der er et helt kapitel om gadebørnene). Når træerne bliver plantet, får træernes rødder varige skader, og iflg. Peter Wohlleben finder disse træers rødder ikke sammen i et netværk på samme måde. Træerne i de menneskeskabte plantager har det derfor mere svært.

Træernes sprog.

Træerne har et duftsprog.
Dette eksemplificerer Peter Wohlleben bl.a. med den fascinerede fortælling om skærmakacierne og girafferne på den afrikanske savanne. Girafferne kan godt lide at spise bladene på skærmakacierne. Men det kan skærmakacierne ikke lide og de kan på få minutter fylde deres blade med giftstoffer, når de registrerer, at nogen guffer deres blade i sig.
Girafferne er imidlertid klar over dette og spiser derfor ikke videre af bladene på de nærmeste træer, men vandrer ca. 100 meter længere eller går mod vinden til andre af træerne. Årsagen til dette er, at den akacie, som har registreret, at nogen har guffet dens blade i sig, spreder en advarselsgas til de andre akacietræer for at advare dem om katastrofen. De træer, som er blevet advaret, fylder også deres blade med gift for at forberede sig og beskytte dets blade. Girafferne kender til hele denne kommunikationsproces og bevæger sig derfor langt væk til træer, som ikke har modtaget advarselsgassen.

Men træerne bruger ikke kun dufte til kommunikation.

De har også en anden imponerende kommunikationsform. Træernes rodnet filtrer sig sammen således, at rødderne griber ud efter og rører hinanden. På rødderne vokser der svampeorganismer og disse svampeorganismer fungerer i symbiose med rødderne og skaber det, man kan kalde the ”wood wide web”, et skovens internet. Svampene sender signaler videre fra et træ og giver de andre træer mange typer af oplysninger fx om insekter og tørke.

Mit eller dit.

Iflg. Peter Wohlleben skal skoven ikke kun ses som et fint økosystem, hvor hver art har hver deres funktion.
Faktisk er det nemlig jungleloven, som hersker. Ethvert levende væsen i skoven tager det de kan komme til, og det store sammenbrud bliver kun forhindret, fordi det alligevel er sådan, at de forskellige arter hver især har deres egne forsvarsmekanismer.

Derudover har de fleste arter en medfødt egenskab, som beskytter skoven mod rovdrift. Fx spiser den smukke skovskade lystigt bog og agern, men samtidig graver den også nogle af træernes frø ned og hjælper dermed træerne med at gro op.

En flagspætte som jeg var så heldig at se i foråret maj 2020 🙂

Spætten er en af de beboere i skoven, som kan finde ud af at tage for sig af lækkerierne på træerne, som kan være svært tilgængelige. Spætten kan med sit særegne og stærke næb og særlige muskler omkring kraniet hamre sit næb ind i stammen eller grenen i et vanvittigt tempo i lang tid uden at få hovedpine. Måske har du hørt spætten i skoven? Eller i din have? Når der ikke er blade på træerne, kan du endda være så heldig også at se den, mens den hakker løs og laver sin fascinerende karakteristiske lyd. Spætten hakker små huller for at få fat i de lækre reservestoffer, som den kan slikke, når træet begynder at bløde sit træblod ud af de små huller/ sår, som spætten laver.  Træet kan godt klare disse små sår, hvis altså ikke spætten laver for mange af dem. De små sår heler igen efter et par år.

På vej mod Nord.

Træer kan ikke gå. Men træet må alligevel vandre for at få adgang til nye levesteder, efterhånden som klimaet forandrer sig, også selvom dette kan tage århundreder.

Hvert træ står jo der, hvor frøet engang faldt og begyndte at slå rødder.  Når det lille frø falder ned fra træet, kan vandringen begynde. Det er meget forskelligt, hvordan de små frø kan sørge for at vandre videre. Nogle frø vejer ikke så meget og svæver nemt afsted i vinden. Andre træer har lidt tungere frø og disse frø har træerne udstyret med flyveudstyr for at bevæge sig længere væk, fx har nåletræerne rotorer og i en god storm kan frøet flyve et par kilometer længere væk fra modertræet.

Men de træer der har tunge frø, er afhængige af hjælp fra dyrene i skoven for at deres frø kan komme væk. Fx hjælper musen, egernet og skovskaden glædeligt egetræet og bøgen med deres små lækre frø. Både musen og egernet samler nemlig vinterforråd og graver træernes frø ned i små huller i jorden. Når de så ikke får frøene spist kan disse frø spire og blive til nye træer. Skovskaden gemmer også de små lækre frø fx agern fra egetræet eller bog fra bøgen. Og skovskaden flyver jo med dem og bringer dem derved længere væk fra modertræet.

Peter Wohlleben fortæller, at bøgen flytter sig nordpå omkring 400 meter pr år. Bøgen er ganske konkurrencedygtig i vores klima, fordi den kan lide klimaet i Mellemeuropa med forholdsvis kolde somre og milde vintre. Men den kan ikke lide for kolde vintre eller den rigtigt varme sommer. Efterhånden som klimaforandringerne medfører, at det bliver varmere nordpå, vil bøgen vandre højere op i Skandinavien, samtidig med at det bliver for varmt for bøgen sydpå, hvor den ikke længere vil kunne klare sig. Bøgen er på vandring op igennem Europa.

Andre kilder til viden om træernes samarbejde og evne til kommunikation.

Der er mange forskere rundt omkring i verden, der interesserer sig for dette eventyrlige emne. En af disse er den canadiske forsker Susanne Simard, fra University of British Columbia. Hun har i mange år beskæftiget sig med dette. Dr. Susanne Simard leder et storstilet projekt i British Columbia ”The Mother Tree Project”, som bl.a. beskæftiger sig med hvordan forbindelsen og kommunikationen mellem træer kan påvirke skovfældning og genskabelse af skoven. Du kan læse meget mere her https://mothertreeproject.org/

Danmarks Radio kan du se udsendelsen “Skovens hemmeligheder” (det er en amerikansk dokumentar, som hedder “Secrets of the World’s Largest Forest”). Det er en fascinerende udsendelse, og den behandler da også mange af de ting, som Peter Wohlleben kommer ind på i sin bog.

Du kan se udsendelsen her https://www.dr.dk/drtv/program/skovens-hemmeligheder_64738

Peter Wohlleben: Træernes hemmelige liv.

Det er en absolut fascinerende verden Peter Wohlleben åbner op for os i sin bog. Efter at jeg har læst denne bog, ser og bemærker jeg mange ting i skoven, som jeg ikke så før. Jeg har fået øjnene op for en meget større verden i skoven, end den jeg kunne se før.  Hvis du elsker skoven, vil du elske denne bog .

Læs den og få øjnene op for helt ny fascinerende viden og ny forståelse og nye verdner i din skov.

Du kan købe bogen her hos Saxo (affiliatelink) https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=34901&bannerid=43264&htmlurl=https://www.saxo.com/dk/products/search?query=Tr%C3%A6ernes+hemmelige+liv

VELKOMMEN TIL Camillas World

Vi er alle unikke og fantastiske og skønne kvinder.  

På Camillasworld.dk, lever vi i det farverige kvindeliv 40+ og beskæftiger os med alt det vigtige i livet. Følg med og få nye vinkler på livet, og forståelse og find inspiration til et endnu bedre liv for dig.

/Camilla

    Har du en kommentar?

    Mere til dig

    Corona Blues

    Corona Blues.

    Corona Blues – kom ud af tristheden.Skrevet af Camilla Munksgaard. Er du også blevet ramt af Corona blues? Jeg er nået dertil, hvor jeg kan

    Læs mere »