- Om alt det, der betyder noget

Boganmeldelse “ud og stjæle heste” af Per Petterson.

Ud og stjæle heste af Per Petterson.

Skrevet af Camilla Munksgaard.

”Ud og stjæle heste” af Per Petterson er en roman om det at vokse op, om fader-søn forholdet, og om at blive gammel. Historien om Trond Sander og hans liv foregår i den smukke norske natur.


Per Petterson skriver så helt utroligt smukt og du kan ligefrem mærke vandet i elven mellem dine fingre og dufte skovens træer.

Boganmeldelse. Per Petterson Ud og stjæle heste.

Trond Sander
I romanen ”Ud og stjæle heste” af Per Petterson møder vi den 67-årige Trond Sander i 1999, som netop er flyttet fra Olso ud i naturen langt mod øst til et lille hus for at være ved søen og i skoven. Vi erfarer, at Trond på mange måder har haft et godt liv – han har været en heldig mand. Men selvom han har været heldig, så har han altid længtes efter at være alene.  

Nutidssporet 1999
Tronds nærmeste nabo bor flere hundrede meter væk i en hytte ved elven. Året er 1999 blot 2 måneder før år 2000.  Men en nat vågner Trond, fordi naboen leder efter sin hund. Naboen viser sig at være en tidligere bekendt fra Tronds ungdom, hvor en dramatisk begivenhed fik afgørende indflydelse på både naboens og Tronds liv, da Trond var blot 15 år.

Vi følger Trond og hans liv i 1999, men samtidig og vævet tæt sammen med nutidssporret i Tronds liv, kommer vi tilbage til sommeren 1948.

Sommeren 1948
Trond har ellers forsøgt at undgå at tænke på sommeren 1948 det meste af sit liv, og nu som en ældre mand med endnu flere barske livserfaringer ønsker han stadig ikke at blive konfronteret med den. Men han kan alligevel ikke lægge fortiden væk, og oplevelserne indhenter ham i nutiden uanset grumhed eller skønhed…

Sommeren 1948 bliver Trond voksen.

I sommeren 1948 er Trond med sin far i en hytte på sæteren tæt på grænsen til Sverige.

Vi følger Trond og hans far på de mange skønne sommerdage sammen i den storslåede norske natur og det lille samfund på sæteren.
Men Trond opdager også mange ting om sin far og det liv faren har levet på sæteren som modstandsmand under anden verdenskrig i det lille samfund, mens Trond og hans søster boede med deres mor i Oslo.

Denne sommer tager Trond store skridt ind i voksenlivet.

Faren svigter på afgørende vis sin søn. Trond formulerer det selv som voksen ”Jeg ville ønske det var så enkelt, at man bare kunne savne sin far og færdig med det

Tronds jævnaldrende ven er Jon. De to drenge lever det fri og vilde drengeliv i den norske natur på alle tider af døgnet.

Men denne sommer lærer den unge Trond også alt for tidligt om døden, da en ulykkelig hændelse indtræffer, som kommer til at få betydning for Trond og hans liv på flere forskellige niveauer.

Det er også sommeren, hvor den unge Trond opdager sit eget begær og kærligheden. Trond føler sig tiltrukket af særligt én skøn kvinde, som er mor til hans bedste ven Jon, men han er ikke den eneste i det lille samfund på sæteren, der begærer denne skønne kvinde.

Livet har smukke stunder i denne lille roman, men livet rummer også smerte og både den unge og den ældre Trond må forholde sig hertil med farens syn på livet, der tydeliggøres da den unge Trond skal slå græsset bag den lille hytte på sæteren og han går udenom brændenælderne, fordi de gør ondt. Faren samler da med de bare hænder brændenælderne sammen ”Du bestemmer selv, hvornår det skal gøre ondt”…

Hvordan formes vores liv?
Den ældre Trond ser på sit eget liv i 1999 og undrer sig over, hvordan livet udvikler sig Om jeg selv bliver helten i min egen livshistorie eller om en anden kommer til at indtage denne plads, må disse sider først vise”. Dette citat er indledningen til David Copperfield af Charles Dickens, én af Tronds yndlingsforfattere og citatet stiller nogle af de spørgsmål, Trond stiller sig selv. Hvad/hvem er det, der har indflydelse på vores liv? Er det skæbnen? Er det os selv? Kan andre mennesker forme vort liv?

Du kan købe denne skønne bog her https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=34901&bannerid=43264&htmlurl=https://www.saxo.com/dk/products/search/sprog_dansk?query=per+petterson&page=1. (Reklamelink)

Ud og stjæle heste af Per Petterson.
Ud og stjæle heste er en meget betagende roman om Trond, hans liv – både det smukke og det svære, og hans forsøg på at håndtere de svære ting, han udsættes for i livet. Per Petterson skriver fantastisk og jeg følte mig suget fuldstændig ind i Tronds historie. Beskrivelsen af den smukke og vilde norske natur er så levende og smukt beskrevet, at du kan lugte harpiksen fra træerne og se det færdige tømmer rejse sig fra bogens sider.

Læs denne perle af en bog 😊

VELKOMMEN TIL Camillas World

Vi er alle unikke og fantastiske og skønne kvinder.  

På Camillasworld.dk, lever vi i det farverige kvindeliv 40+ og beskæftiger os med alt det vigtige i livet. Følg med og få nye vinkler på livet, og forståelse og find inspiration til et endnu bedre liv for dig.

/Camilla

    Har du en kommentar?

    Mere til dig

    Little Sun Charge

    Little Sun Charge

    Little Sun Charge – en bæredygtig solcelle oplader til din mobiltelefon. Skrevet af Camilla Munksgaard Har du også prøvet at komme ud af huset uden

    Læs mere »
    Corona Blues

    Corona Blues.

    Corona Blues – kom ud af tristheden.Skrevet af Camilla Munksgaard. Er du også blevet ramt af Corona blues? Jeg er nået dertil, hvor jeg kan

    Læs mere »