- Om alt det, der betyder noget

Særligt sensitiv i en verden på høj puls 2020.

Af Camilla Munksgaard.

Jeg er en af de her særligt sensitive mennesker, som du måske har læst om, eller måske er du en af dem selv. Jeg var lige omkring de 40  med to små børn, da jeg stødte på beskrivelsen ”særligt sensitiv”. Pludselig faldt ufattelig mange brikker på plads i et stort puslespil, der både omfattede mig selv og begge mine børn. Jeg lærte en hel masse grundlæggende ting om mine børn. Men jeg lærte så sandelig også en hel mængde ting om mig selv!

Hvad er et særligt sensitivt menneske?

For vi er jo alle sensitive mennesker!

Iflg. den amerikanske psykolog Elaine Aron er mellem 15 – 20 % af os særligt sensitive mennesker fra fødslen af. Det er altså et normalt karaktertræk – med både fordele og ulemper. Når man er særligt sensitiv betyder det, at nervesystemet bearbejder indtryk dybere og at man reagerer mere følsomt på både skønne ting eller situationer og svære ting eller oplevelser. Det medfører således en vis tendens til, at man hurtigere kan blive overstimuleret. Udfordringen for den særligt sensitive bliver således at lære sine egne grænser at kende. Når man først er blevet overstimuleret, hvilket jo sker en gang i mellem, bliver det vigtige at vide, hvordan man kan genoprette balancen.

Du kan finde mere information på Elaine Aron’s hjemmeside her http://www.hsperson.com.

Det er en gave at være særligt sensitiv.

Jeg elsker den gave,  jeg har fået som særligt sensitiv. De ting, jeg er dybt taknemmelig for, er bl.a. mit dybe følelsesliv, min store empati og forståelse for andre mennesker. Glæden ved at se nuancer, opdage små ting, få kuldegysninger af at se på kunst og blive dybt berørt af musik er bare nogle af de ting, jeg elsker ved at være særligt sensitiv. Sensitiviteten giver mig en afgørende dybde og bredde og livskvalitet, som jeg kan mærke på mit humør, men også på hele min krop. En helt almindelig tur i skoven med hunden er for mig de allerfleste dage en helt unik smuk oplevelse.  Det giver mig stor glæde over livet og over den smukke skov. Også når den står i sin enkle og mørke vinterdragt.

Særligt Sensitiv i en verden på høj puls 2020.
Dette var en tidlig morgen, da vi boede udenfor London. Der var ikke så ofte sne. Når man som jeg er en sensitiv mor, kan man godt nogle gange reagere lidt følsomt … Her husker jeg lykkefølelsen over at se mine børn så glade og begejsterede over nattens snefald. Men jeg griner også… Jeg ved godt, jeg er lidt blød…
Det er også svært at være særligt sensitiv.

De samme ting jeg oplever som en gave i mit liv, kan dog også være dem, der gør at nogle ting kan være svære at håndtere. Jeg har denne følelsesmæssige modtagelighed, der gør, at når fx andre er kede af det – ja, så smitter dette af på mig på ganske kraftig vis. Og det kan være frygtelig hårdt og opslidende.

Og selvom det også skaber disse udfordringer for mig og har gjort det hele livet igennem vil jeg ikke være foruden min særlige sensitivitets træk.

Ekstrovert og særligt sensitiv.

Jeg er også ekstrovert, hvilket ikke ligefrem altid er den letteste kombination.  Jeg har frygtelig let ved at kaste mig ud i nye ting, som egentlig ikke harmonerer så godt med mit følsomme gemyt og behov for ro.

Det er måske stadig en af mine største udfordringer ved at være særligt sensitiv. Fx kan det at læse nyheder gøre mig frygtelig bekymret for vores smukke verden. Men jeg er jo nysgerrig og jeg vil vide hvad der sker omkring mig. Dette bevirker, at jeg indimellem er nødt til at lukke fuldstændig af. Verdenen omkring mig kan påvirke min bekymring for os alle alt for meget. Du kan læse her om det at være ekstrovert og særligt sensitiv her https://sensitiv.dk/udadvendt-sensitiv-fem-raad/.

Hvordan tackler jeg så udfordringerne ved at være særligt sensitiv ?

De vigtigste remedier til at skabe ro og luft i hoved og krop er at komme ud i naturen hver dag, yoga, meditation og mindfulness.  En løbetur i naturen også skaber ro.

Og så er det planlægning. Jeg planlægger mig ud af meget stress ved på forhånd at holde øje med fx mængden af arrangementer i weekenderne. Det er et spørgsmål om at begrænse sig, så der er plads til bare ”at være”. Det er så befriende bare ”at være” og at være sammen med familien uden aktiviteter.

 
Hvor har jeg fundet den største hjælp til at håndtere det at være særligt sensitiv?

Jeg læste for mange år siden en af Elaine Arons bøger  ”Særligt sensitive børn” og jeg har faktisk også genlæst den et par gange ;-), selvom det nu er noget tid siden. Jeg har haft meget stor glæde af den danske psykolog Lise August og psykoterapeut Martin Augusts hjemmeside og nyhedsbreve.

Lise August og Martin August har samarbejdet med Elaine Aron. De har også selv skrevet bøger og har en super god hjemmeside om at være særligt sensitiv og om at finde balancen i livet som særligt sensitiv! De arbejder både med voksne og børn.

For mange år siden – dengang jeg allerførst stødte på betegnelsen særligt sensitiv  – var jeg også til at par af  deres virkeligt gode foredrag. I dag har de et stort udbud af seminarer, kurser og gruppeforløb mv. Men eftersom vi har boet de sidste fem år i London, har jeg endnu til gode at opleve deres nye udbud. En ting er sikkert – jeg har tænkt mig at afprøve dem, fordi jeg husker det som værende meget oplysende og givende i forhold til både mig selv og mine omgivelser. Du kan læse meget mere om at være særligt sensitiv og finde mange gode tips og bøger, cd’er med mere på deres fantastiske hjemmeside her http://www.sensitiv.dk

Brystkræft og særligt sensitiv.

Og så er der liiige det med brystkræften… For ethvert menneske er det jo en livskrise man bliver kastet ud i, når man får beskeden ”du har brystkræft”. Og her må jeg nok konstatere at det at være særligt sensitiv gjorde – og stadig gør  – det hele voldsomt udfordrende. Den afgrund, der åbnede sig for mig var meget, MEGET sort og altomfavnende.  Lige meget hvad jeg så, gjorde, tænkte, følte eller arbejdede med blev det set i lyset af den trussel, der følger med, når man får konstateret brystkræft.

Det har bare været en røvtur (undskyld mit sprog!). Her har gåture, yoga, meditation, mindfulness stået sin virkelig vanvittige hårde prøve. Det har givet små bitte åndehuller i en ulidelig situation og det sammen med min skønne familie og fantastiske venner, samt nogle meget dygtige og søde læger og sygeplejersker har hevet mig op af afgrunden og tilbage på Jorden.

Se i øvrigt denne artikel, hvor jeg skriver om det at få brystkræft og forløbet http://camillasworld.dk/dansen-med-brystkraeft/

Vi har alle så mange jern i ilden, uanset om vi er særligt sensitive eller ej.

I vores verden 2020 går alting SÅ hurtigt, medmindre vi selv aktivt gør en indsats for at stoppe op. Vores computere har aldrig været hurtigere og vores telefoner er faste følgesvende. Uanset hvor vi er på vej hen, kan vi finde information om alt eller blive opdateret på den forskønnede version af vores face-book venners liv og færden.

På arbejde løber alle stærkt.  Familierne suser derudad selv i weekenderne, singlerne og parrerene har ofte ligeså proppede kalendere som familien. Vi lever i en verden med kæmpe udbud, forventninger til hinanden og os selv, der betinger et højt niveau af aktivitet.

Uanset om man er særligt sensitiv eller ej bliver vi alle hver dag seriøst loadede med indtryk og skal i løbet af en dag træffe rigtig mange valg – og uanset om vi vælger til eller fravælger noget, kræver det vores opmærksomhed.

Hjemme hos os er vi tre særligt sensitive og en, der ikke har dette særlige karakteristika. Men vi bliver alle fire overloadede – de tre af os dog hurtigere. Tre os skal altså hurtigere vælge fra og håndtere en eventuel ”overbelastning”, men den fjerde han have de samme udfordringer – de kommer dog væsentligt senere.

Om at sætte grænser for sig selv.

Særligt sensitive eller ej – vi skal alle være klar over, hvornår vores individuelle grænse er nået for, hvad der er godt for os hver især, så vi ikke kommer ud i stress og stressrelaterede situationer. Men det bedste er naturligvis at undgå, at vi når dertil! Og det kræver selvindsigt og mange gange ”nej”, når man vil passe på sig selv i en fortravlet verden 2020.

En af de vigtigste ting i vores familie til at komme ned på jorden, er vores gåture ud i naturen.  Drengene skal også med. Det har vi vænnet dem til, fra de var ganske små. Indimellem er det ikke det, der står højest på deres ønskeliste lørdag morgen ! Men de har ikke noget valg (medmindre de er til sport). Nogle gange tager de en bold med, nogle gange en cykel, andre gange er det bare hyggeligt kun at gå og snakke sammen. På ferier går vi også gerne lange aftenture efter middagen.

Og det er bemærkelsesværdigt, hvordan alle, når de kommer hjem fra sådan en gåtur, bare har det DEJLIGT  Det er så skønt at komme hjem og have brugt sin krop, følt vinden og mærket solen og gået og snakket sammen – man bliver så afslappet og man bliver altså også så glad i låget af det!

Livet er smukt og en gave til os alle. Nyd det.

Læg meget gerne din kommentar her nederst på siden 🙂

Velkommen til
Camillas World

Velkommen til min personlige verden, hvor jeg med hjertevarme og glimt i øjet stiller skarpt på det farverige kvindeliv 40+ og alt det som betyder noget for dig og mig som kvinde, menneske, veninde, mor, datter, gift eller single, og sidst men ikke mindst elsker.

Jeg håber du med denne blog kan få nye vinkler på livet, og ny viden og forståelse og kan finde inspiration til et endnu bedre liv for dig.

VELKOMMEN TIL Camillas World

Vi er alle unikke og fantastiske og skønne kvinder.  

På Camillasworld.dk, lever vi i det farverige kvindeliv 40+ og beskæftiger os med alt det vigtige i livet. Følg med og få nye vinkler på livet, og forståelse og find inspiration til et endnu bedre liv for dig.

/Camilla

    Har du en kommentar?

    Mere til dig

    Little Sun Charge

    Little Sun Charge

    Little Sun Charge – en bæredygtig solcelle oplader til din mobiltelefon. Skrevet af Camilla Munksgaard Har du også prøvet at komme ud af huset uden

    Læs mere »